HabitusHuset Jerslevvej
Antal pladser
1
Godkendt jf. SEL §§ 104, 107 & 108
Normering
Tæt personale af en til to medarbejdere
Døgnpersonale
Botilbuddet er bemandet døgnet rundt
Visitation
Telefon: 20 61 02 41
Mail: visitation@habitus.dk
HabitusHuset Jerslevvej
HabitusHuset Jerslevvej er et solisttilbud under Habitus, beliggende på en stor grund uden naboer. De rolige omgivelser giver mulighed for at skabe en hverdag uden udefrakommende forstyrrelser, så borgeren kan trives i trygge rammer. Tilbuddet er godkendt efter Servicelovens §§ 107 og 108 og bygger på en kombination af faglighed, omsorg og individuelle indsatser.
Se botilbuddets ydelsesbeskrivelser her:
Ydelsesbeskrivelse §104
Individuel bolig og plads til ro
Borgeren på HabitusHuset Jerslevvej bor i en selvstændig lejlighed i den ene ende af huset. Lejligheden er etplans og rummer stue, soveværelse, køkken og badeværelse, så beboeren har sit eget hjem med de nødvendige rammer for en tryg og stabil hverdag.
Omgivelser der fremmer trivsel
Husets placering på en stor grund uden naboer gør, at hverdagen kan styres og tilpasses individuelt. De uforstyrrede omgivelser betyder, at der ikke er udefrakommende gener, som kan skabe uro. På den måde kan vi tilrettelægge et miljø, hvor stressniveauet minimeres, og livskvaliteten øges. Der er både plads til ro og til aktivitet. Haven og de grønne områder indbyder til gåture og udeliv, og der er tilknyttede faciliteter, der gør det muligt at skabe meningsfulde hverdagsaktiviteter for beboeren.
En struktureret og forudsigelig hverdag
På HabitusHuset Jerslevvej arbejder vi med en pædagogisk tilgang, hvor struktur og forudsigelighed er centrale elementer. Det betyder, at borgerens dagligdag er overskuelig og tryg, hvilket danner et solidt fundament for udvikling.
Vi lægger vægt på:
– Tryghed – at borgeren altid føler sig set, hørt og respekteret.
– Struktur – klare rammer, der skaber ro og overskuelighed.
– Relationsarbejde – tillidsfulde relationer mellem beboer og medarbejdere.
– Faglighed – specialpædagogiske metoder tilpasset den enkeltes behov.
– Individuel udvikling – fokus på ressourcer og styrkelse af kompetencer.
– Trivsel – et fast team omkring borgeren sikrer kontinuitet og stabilitet.
Fagligt stærkt personale
Personalet på HabitusHuset Jerslevvej består primært af medarbejdere med socialpædagogisk erfaring. Alle medarbejdere videreuddannes løbende via Habitus Akademi, og nye ansatte gennemgår et grundigt onboardingforløb, der sikrer høj faglig kvalitet fra første dag. Vi arbejder systematisk med dokumentation og journalisering som redskaber til faglig refleksion. Det giver os mulighed for hele tiden at evaluere og videreudvikle vores praksis, så vi bedst muligt kan imødekomme borgerens behov.
Et meningsfuldt hjem
HabitusHuset Jerslevvej er mere end et bosted – det er et hjem. Med tålmodighed, anerkendelse og professionalisme arbejder vi for, at beboeren oplever en hverdag, der giver mening, hvor trivsel er i fokus, og hvor der er plads til udvikling i eget tempo.